DRIKKER DU NOK VAND?

DRIKKER DU NOK VAND?

Vi hører igen og igen at vi skal drikke nok vand, men det kan ikke siges for tit...
Rigtig mange går faktisk rundt og er konstant dehydrerede uden at vide det. Vores behov for vand bliver nemlig større og større, da vores levevis og den mad vi spiser, er mere forarbejdet, vi stresser mere og lever med forurening og kemi omkring os.
Vi tænker ikke på vand som et livsnødvendigt næringsstof, og vi tager medicin i stor stil mod symptomer, som ofte kan afhjælpes ved blot at indtage tilstrækkeligt med rent vand.

De hyppigste symptomer på vandmangel er træthed, forstoppelse, for højt blodtryk, for højt kolesterol, overvægt, tør hud og læber og svimmelhed. Cirka 70% af vores kropsvægt er vand, så vand er livsnødvendigt for os - og kaffe, te eller sodavand tæller ikke med i regnskabet. Man kan dog tilsætte bær, frugt eller agurk i vandet, for at peppe det lidt op.

Så jeg vil gerne sige SKÅL i vand, drik 1,5– 2 liter vand fordelt over dagen. At drikke tilstrækkeligt med vand er nemlig afgørende for et godt helbred og et langt sundt liv.
Tilbage til blog